Publiceret: 12/07 2010 14:23 | Opdateret: 13/07 2010 13:59

Skal der bruges skiver/kort ved handicapkørsel?

Nu burde det være klart. Skal man bruge tachographen (analog eller digital) ved kørsel for flextrafik eller det der ligner.

Der har længe været stillet spørgmål omkring reglerne i forbindelse med kørsel for feks. flextrafik. Skal der bruges tachograph (analog/digital) vd kørslen. Nogen har så hele tiden påstået, at det jo ikke var en samlet rute for dagen, så derfor var det altid under 50 km ruterne var. Derfor ikke krav om braug af tachograph.

 

For at få det afklaret, stillede Kjeld H. Jensen, miljø konsulent i 3F transportgruppen, følgende spørgsmål til politiet:

 

3F transportgruppen har den seneste uge fået adskillige henvendelser fra medlemmer, som kører handicaptransport med stor personbil.

 

Problemstillingen er, at de af deres arbejdsgiver får oplyst, at handicaptransport er rutekørsel og derfor omfattet af EØF 561/2006 artikel 3 litra a, og at rutens længde er identisk med den enkelte tur, og at den næste tur er en ny rute. Derfor skal de efter arbejdsgiverens oplysninger ikke anvende kontrolapparat.

 

3F vil i den forbindelse have klarlagt, hvad der helt konkret danner grundlag for fastlæggelse af rutens længde:

 

  • Er det den enkelte tur med en patient, der køres fra A – B?
  • Er næste tur fra C – D en ny rute?

 

Et eksempel kunne også være:

 

  • Tomkørsel fra garage til 1. kunde (3 km) derefter 38 km, hvorefter kunden sættes af.
  • Så 7 km tomkørsel til næste kunde, der efterfølgende køres 40 km.
  • Herefter 22 km tomkørsel til garage.

 

Er dette 2 ruter under 50 km og derfor ikke omfattet, eller er det én rute på 110 km?

 

Der kom et ret klart svar tilbage fra politiet. En rute starter ved den første kunde, og slutter når den sidste er sat af. Så det kan vist ikke lade sig gøre at køre sådan kørsel uden skiver/kort.

 

Læs svaret fra politiet. Link til højre for teksten her.

Dokumenter


Tilmeld nyhedsbrev

 

Gode links

Link til AF Jobnet