|
Publiceret: 10/02 2011 | Opdateret: 10/02 2011 13:06 Som modspil til TV2 Øst jagt på Egons Busser er her lidt fakta
Af Kai Hoffmann
Efter at være gjort blevet opmærksom på den store mediedækning, der er
omkring Egons busser og læst diverse indlæg, er jeg rystet. Der er en
tydelig mangel på viden, såvel fra dem der kommer med kommentarer, men
sandelig også fra TV2 øst side. At vi har en aktiv journalistisk verden, er
jo rart i et demokrati, men at være aktiv er i dette tilfælde bestemt ikke
det samme, som at have en seriøs journalistik.
Der mangler i den grad en viden om de skrevne ting, så derfor henvender jeg
mig i egenskab, at selv at arbejde som turistchauffør samt som Formand for
Turistchaufførernes Landsklub. Jeg håber jeg kan bidrage med reelle facts,
således at en eventuelt fortsat debat bliver med et grand af sandhed i.
Fakta er:
Man kan så undre sig over TV2 øst store fokus på Egons busser – det kan
måske endda betegnes som en hetz. Især set i lyset af, at Egons busser er
et af de firmaer her i landet, hvor de har størst andel af uddannede og
dygtige chauffører i forhold til andre firmaer.
Der er skrevet, at bus og lastbil er låst til 100 km/t fra fabrikantens
side. Det passer ikke. Busser er ganske rigtigt låst, men det er så de
ikke kan køre 100 km/t. Rent faktisk er det max. 99,9
km/t, at en chauffør kan presse bussen til – med mindre det går ned af
bakken naturligvis. Lastbiler er låst ved det 89,9 km/t. Så det med, at der
en har skrevet:” jeg har været en tur med Bornholmerbussen, hvor de kørte
mindst 130 km/t”, så har der godt nok været medvind og meget ned af bakke
og så lige lidt sol i ryggen også.
Fakta er, at som busser er lavet nu om dage, så er de ikke med ”lavet” til,
at køre over større strækninger med kun 80 km/t. Ved hastigheder omkring de
80 km/t, er brændstofforbruget faktisk større end hvis man kørte med max
km/t. Forklaringen på det er, at man enten kører med for lave omdrejninger
i højt gear, eller for højre omdrejninger i et lavere gear – resultatet er
det sammen: et større brændstofs forbrug, som ingen indenfor branchen er
interesseret i hverken i forhold til egne driftsomkostninger, kundeprisen
eller miljøbelastning. Derfor kører en stor del af turistbusserne mere en
80 km/t. Man skal op på 90 km/t for at få en behagelig kørsel for kunderne.
I DK må busser kun køre 80 km/t. En halv time fra hvor jeg kører ud med den
bus jeg kører i til hverdag, der må man køre 90 Km/t – Sverige. Kører jeg
en anden retning i 2 timer, så ender jeg i Tyskland hvor jeg må køre 100
Km/t. Så at køre stærkere end de 80 km/t, er noget vi naturligvis næsten
alle har prøvet qua ture i udlandet.
Der hvor branchen har en stor udfordring er f.eks. i uge 7 og 8 pga.
vinterferie. Her bruges desværre ofte chauffører, der ikke har den daglige
erfaring, som de der kører til hverdag. Vi har jo set eksempler på at
urutineret skolelærer, rutechauffører og andre der ikke kører til hverdag,
blev sendt ud som chauffører. De bliver sendt af sted på en tur, der
eksempelvis er på 1000 km og nogle gange med kørsel om natten. Det er
lovligt, men i mine øjne det rene vanvid. Hvorfor er der ikke mere
selvjustits og lov på dette område?
Noget andet er, at vi oplever at buschaufførerne bliver presset af de
firmaer/kunder de kører for. Ikke af vognmanden. Og her kan
køre/hviletiderne komme i konflikt med kundernes ønsker om at nå noget, de
trafikale forhold og loven på området. En anden årsag er, at et
firmas økonomi jo skal hænge sammen, så tiden mellem kunderne nogle gange
er så begrænset, at skulle der ske noget uforudset, så kan det betyde noget
for den næste kunde eller eksempelvis skal chaufføren have en pause i
forhold til køre/hviletids reglerne.
Lige en sidste ting: hvis man ser på uheld herhjemme, så er der så vidt jeg
husker flere dræbte i togulykker end i busser. Det er selvfølgelig altid
rigtigt ubehageligt når en ulykke sker – og det triste er jo når nogle af
dem desværre er ”menneske skabte”. Det være sig med bus, tog, bil, fly
eller på ”gå-ben”. Desværre må vi nok erkende, det er noget der vil ske
igen og vil være umuligt at undgå. Men noget vi ihvertefald i den branche
jeg er i, skal tage i egen barm og se hvordan vi kan undgå – eksempelvis
ved at lade turene have mere tid mellem sig, bruge
autoriserede/udlærte/uddannede chauffører. En ulykke er altid en for meget.
|